Gratis fragt - Levering 1-3 hverdage

Job

Ledige stillinger:

Showroom manager - København

Er du vores fantastiske nye kollega i København 

Vi søger en engageret og serviceminded showroom manager, der kan give vores kunder en inspirerende og personlig oplevelse i vores showroom på Krudtløbsvej, København k (Holmen). Du stræber efter at gøre det bedste, i alt hvad du gør, har masser af gåpåmod og er motiveret for at drive og udvikle salget i showroomet. 

Stillingen er som deltids showroom manager, men du har en unik mulighed for at danne din egen favoritstilling med alle yndlingsopgaverne! Opgaverne kan være alt fra PR, kommunikation, foto, video, SEO, digital markedsføring eller meget andet.  Har du en passion for god lyd og højttalere, så vil vi også rigtig gerne høre fra dig.
Send din ansøgning og CV til nd@lemus.dk og hvad lad mig høre hvad din drømme deltidsopgaver er!


Som showroom manager hos Lemus skal du være med til at sælge og profilere Lemus-brandet på bedste vis. Af den grund er du en person som vægter service og skabelsen af gode kundeoplevelser højt og brænder for at gøre et positivt indtryk på kunderne i showroomet. Du trives med udfordringer, hvor du har handlefrihed til at opnå dine mål. Du er initiativrig og udadvendt og værdsætter en hverdag, hvor kundetilfredshed er et vigtigt mål. Et job som showroom manager hos Lemus stiller krav til dig.

Du er/har:

  • Serviceminded og engageret for faget 
  • Har flair for salg og godt købmandskab 
  • Fleksibel og mødesikker og er ikke bange for at tage fat 
  • Erfaring med personligt salg – gerne indenfor elektronik (ikke et krav) 
  • At du tager ansvar, er selvstændig og arbejder struktureret 
  • At du har ordenssans og øje for de visuelle detaljer 
  • En villighed til at lære og tage ansvar 
  • En evne til at skabe relationer til kunderne i showroomet, hvor der er fokus på en personlig service
  • Kan snakke dansk og engelsk

DET KAN VI TILBYDE:
En spændende stilling i en iværksættervirksomhed med drøn på. Frihed under ansvar og mulighed for fleksibilitet. Du skal trives i vekslende miljøer, hvor der både kan være lynende travlt med lange hektiske dage. Samtidig med dage hvor der er fokus på udvikling af virksomheden og showroomet. Du har hos Lemus mulighed for, at vokse og udvikle dig personligt samtidig med, at du kan lære en masse i en ung virksomhed hvor alle mand er på lige fod. Dit timeantal vil variere fra periode til periode men i gennemsnit være 0-10 timer om ugen. I ferieperioder vil der være flere timer. 

Opgaverne er mange og mangfoldige, så har du lyst og mod på at blive en del af vores team, så send din ansøgning til Nynne Daa: nd@lemus.dk

Samtaler sker løbende og løn er efter kvalifikationer. Stillingen tiltrædes hurtigst muligt. 

Praktikant hos Lemus

Vi søger salgs-, og marketingpraktikanter, der med sin udadvendte personlighed og store drive vil være med til at videreudvikle Lemus' internationale position på markedet. Som praktikant hos os vil du få varierende dage, samt hjælpe til med både salg, marketing, pr etc. Dine arbejdsopgaver vil bl.a. indeholde følgende

  • Etablering og optimering af salg; dette bliver dit hovedfokus
  • Udarbejde- og iværksættelse af salgsfremmende tiltag
  • Oprette og vedligeholde egne kundeporteføljer
  • På assisterende niveau udvikle marketingmateriale til, at fremme salg

Vi forestiller os, at du er uddannet eller ved at uddanne dig indenfor marketing, kommunikation, salg eller lignende. Det er altafgørende, at du kan lide at have med salg at gøre, samt have lyst til at yde god kundepleje. Du vil få rig mulighed for at kunne udvikle dig både personligt, såvel som fagligt. 

Send din ansøgning med emnet ”Praktikant” vedhæftet dit CV og billede til nd@lemus.dk

Praktikforløbet er ulønnet.